Onboarding i Artelia

Dit onboardingforløb er tilrettelagt specifikt til dig. Vi gør os umage for, at du får en god start hos os og bliver introduceret til alle de ting, der er vigtige at vide, både fagligt, socialt og kulturelt.

Du modtager løbende information og støtte – både fra dine kolleger, din leder og via vores interne platforme.

Du kan altid række ud til din buddy, din faglige sparringspartner, din divisionssekretær-/koordinator eller din nærmeste leder. De er her for at sikre, at din start i Artelia bliver god.

Dag 1

Du bliver taget godt imod på kontoret, når du ankommer

Introduktionsmøde med nærmeste leder

Introduktionsmøde med din divisionssekretær eller divisionskoordinator

Dejlig frokost med din afdeling og/eller din buddy

Måned 1 – 4

Godt i gang på projekter og med opgaver

Løbende tjek-ind med din nærmeste leder

Velkomstmøde med vores CEO, Alex Fraenkel

Divisionsintroduktion afholdt af din divisionschef eller en forretningschef

1- og 3-månederssamtale med din nærmeste leder

Løbende tjek-ind med både faglig sparringspartner og buddy

Introduktion til fælles systemer og værktøjer

Relevante digitale kurser i vores eget Artelia Akademi

Vi glæder os til at få dig godt om bord!

Kernen i dit onboardingforløb

Vi har bygget vores onboardingforløb op om de centrale områder, som vi ved har stor betydning for din trivsel og din udvikling.

Faglighed og forretning

Dette område handler om at klæde dig godt på til at løse dine opgaver og forstå den kontekst, du skal arbejde i.

Du bliver introduceret til vores forretning, dine ansvarsområder, relevante værktøjer og systemer samt de faglige standarder og arbejdsprocesser, der gælder i vores organisation.

Vi tilstræber, at du hurtigt får mulighed for at bidrage aktivt, og vi sørger for løbende sparring og opfølgning fra både din leder og dine faglige kolleger.

Det sociale og vores kultur

Vi ved, at det sociale og kulturelle fællesskab er afgørende for at føle sig hjemme og engageret.

Derfor lægger vi stor vægt på at introducere dig til Artelias værdier, samarbejdsformer og sociale fællesskaber.

Du bliver støttet i at opbygge relationer og inviteret med til både formelle og uformelle arrangementer, hvor du kan lære dine kolleger og virksomhedskulturen bedre at kende.

Vores mål er, at du oplever at høre til og føler dig som en naturlig del af fællesskabet fra begyndelsen.