Godt at vide inden din første dag
Nu er der heldigvis ikke længe til, at vi ses. Her kan du læse om adgangsforhold, gavekasse, kulturforening og forplejning for kontoret i Aalborg.
Adgangsforhold til kontoret
Døren til receptionen er åben alle hverdage:
- Mandag – torsdag kl. 08.00-16.00
- Fredag kl. 08.00-15.30
Døren til huset/atrium er åben fra kl. 07.00-18.00 uden at du skal bruge adgangskort.
Udenfor disse åbningstider skal du bruge adgangskort og kode. Adgangskort udleveres i løbet af første uge, når du har fået taget foto. Samtidig får du også oplyst en personlig kode.
Vi ønsker at være en del af den grønne omstilling, og derfor opfordrer vi vores medarbejdere til at benytte cykel eller offentlig transport.


