Om os
Som en af Danmarks største rådgivende ingeniørvirksomheder er vi med til at finde nye løsninger og sætte nye standarder i den danske bygge- og anlægsbranche.
Vi skaber innovative løsninger i mange afskygninger og er med til at realisere de kreative og originale idéer, der sætter dansk arkitektur på verdenskortet.
Som medarbejder hos os er du en del af et ambitiøst, mangfoldigt og stadigt voksende fællesskab, som du kan læse mere om her.
90+
års erfaring
Grundlagt i 1930 af civilingeniør A.J. Moe.
+ 1.500
kollegaer
Et stærkt fællesskab både fagligt og socialt.
5
markedsområder
Byggeri, Energi, Industri, Mobilitet og Vand & Miljø
10
kontorer
Fordelt over hele landet.
Et stærkt fagligt fællesskab

Vores arbejdskultur er baseret på høj faglighed, tillid og frihed under ansvar. Vi kan godt lide, at der er plads til en uformel omgangstone, og at der ikke er langt fra ledelse til medarbejder.

Akademiet – din vej til faglig udvikling
I Artelia har vi vores eget Akademi. Akademiet giver dig mulighed for at styrke din faglighed og tilegne dig nye kompetencer gennem hele din karriere, hvad enten du er ny i branchen eller har mange års erfaring. Vi har en ambition om, at vores Akademi skal være branchens bedste med relevante tilbud på både introduktions- og avanceret niveau inden for en bred vifte af vores mange fagligheder.
Vi opfordrer alle medarbejdere i Artelia til at tage aktiv del i deres egen udvikling og løbende drøfte behov og ønsker med egen leder. Hos os er der plads til at vokse – både fagligt og personligt – og vi stræber efter, at du kan være med til at forme din egen rolle. Det er sådan, vi skaber engagement og passion, der giver dig mulighed for at gøre en forskel.
Karrierekortet – vores værktøj til karriereudvikling
Med karrierekortet kan du nemt få overblik over hvad der forventes af dig i din jobfunktion og de projektroller, du varetager. Ønsker du en gang i fremtiden at bevæge dig i en ny retning, kan du navigere i karrierekortet og nemt få overblik over hvilke kompetencer, der skal udvikles for at komme i den ønskede retning.








Det skal være sjovt at gå på arbejde


I Artelia kan vi godt lide at have det sjovt sammen, både når vi er på arbejde, men også uden for arbejdstid. Vi har et væld af muligheder for at dyrke sammenholdet med vores kolleger, både de nære og på tværs af fag og geografi. Det handler om at have det sjovt sammen, men også om at skabe stærke personlige relationer, som bidrager til videndeling, godt samarbejde og succesfulde projekter.
Du kan deltage i forskellige lokale sports- og kulturaktiviteter på dit kontor. Hvert år er der flere arrangementer, hvor vi kan mødes og være sammen lokalt såvel som på tværs af landet.
Vi støtter op og medarbejdernes initiativer til nye aktiviteter, så har du et forslag, er du velkommen til at arrangere og invitere kolleger.
Julefrokosten afholdes lokalt. Hvert andet år samles vi på tværs af landet til en stor sommerfest.
Hvert år arrangerer vi en studietur til en europæisk storby, som alle kan tilmelde sig.
Det digitale fællesskab
Vi har en medarbejderdrevet facebookgruppe, hvor medarbejdere på alle niveauer deler stort som småt med hinanden. Ansøg om medlemskab, når du er startet, så du kan opleve os på tværs af geografier, kontorer og afdelinger. Det er en hyggelig måde at dele oplevelser med hinanden.



Årets gang
I løbet af året har vi nogle faste aktiviteter.
Infomøder
Fire gange om året er der infomøde for hele Danmark, hvor Alex, vores administrerende direktør, giver en status på kvartalet. Infomøderne bliver efterfølgende suppleret med divisionsinfomøder.
MUS (medarbejderudviklingssamtale)
Vi holder MUS hvert år, hvor vi stiller skarpt på din trivsel og udvikling som medarbejder.
Trivselsmåling
Hvert år måler vi på trivslen blandt medarbejderne.
