Godt at vide inden din første dag

Nu er der heldigvis ikke længe til, at vi ses. Her kan du læse om adgangsforhold, gavekasse, kulturforening og forplejning for kontoret i Fredericia.

Kulturforeningen for Syd (Fælles betegnelse for vores kontorer i Fredericia og Odense) har til formål at styrke det kollegiale sammenhold og varetage medarbejdernes fælles interesser af kulturel og social karakter. Medlemskabet koster 30 kr. pr. måned. Derudover er der et indmeldelsesgebyr på 100 kr.

Enkelte af arrangementerne er med delvis brugerbetaling, men ofte er deltagelse gratis for medlemmer. Vores mål er at sikre bredde i typen af arrangementer.

Foreningen har til hensigt at afholde 3 arrangementer om året.

Du kan tilmelde dig kulturforeningen som funktionæransat og timelønsansat.

Tager du ikke stilling, er du ikke tilmeldt nogle af ordningerne. Du kan altid skifte mening, efter du er startet.

I Artelia har vi lokale gavekasser. Det er frivilligt at være medlem. Det koster 20 kr. pr. måned. Som medlem vil du modtage en gave i forbindelse med f.eks. runde fødselsdage, familieforøgelser, bryllup, jubilæum og pension.

Du kan tilmelde dig gavekassen som funktionæransat og timelønsansat.

Frokost
På alle hverdage kan medarbejdere benytte tilbuddet om frokostbuffet. Frokost serveres i kantinen kl. 12.00. Det koster 20 kr. pr. gang.

Alle kan benytte sig af frokostordningen. Ulønnede praktikanter spiser frokost uden beregning.

Kaffe, te & frugt
Firmaets kaffe-, te- og frugtordning er gratis i arbejdstiden.

Adgangsforhold til kontoret

Dørene til kontoret er åbne på hverdage fra klokken 08.00 – 16.00.

Uden for åbningstid kan du komme ind med nøgle, som du får udleveret den første dag.

Vi ønsker at være en del af den grønne omstilling, og derfor opfordrer vi vores medarbejdere til at benytte cykel eller offentlig transport.

Er du på cykel, kan du parkere bag kontoret, hvor din cykel kan stå under et halvtag.

Er du i bil, er der parkeringspladser til fri afbenyttelse både foran og bagved bygningen.